Hvis du som eksempel vil ligge en skat ved et hus eller et træ og du kan finde det på f.eks Google Maps kan du markere dette og få et koordinat i DD format.
Jeg vil her vise hvordan du kan konvertere fra Decimalgrader (DD) som f.eks Google Maps bruger til DDM formatet som Geocaching.com bruger.
Her er et koordinat jeg har taget på et online kort fra Sevel området i Vestjylland
Latitude: 56,4523635 og Longitude: 8,8767979
I Latitude tager man de 56 ud, og sætter et N (Nord) foran da dette tal er positiv. Hvis der havde stået -56 skulle der stå S (syd) foran.
Så står der 0,4523635 tilbage som ganges med 60 = 27,14181.
De 27.14181 afrundes så der kun er 3 cifre efter kommaet. Dvs 27,142
Så står der N56 27,142
Så prøver vi med Longitude hvor vi tager tallet 8 der står før kommaet ud og sætter E (Øst) foran da tallet er positiv. Havde det været negativ skulle der stå W (Vest).
Der står tilbage 0,8767979 som ganges med 60 = 52,607874 som afrundes så der er 3 cifre efter kommaet dvs 52,608
Så bliver det E8 52.608
Det fulde koordinat er :
N56 27,142. og E8 52,608
For at vise den resulterende placering har jeg oprettet det som waypoint i Geocaching appen . Der kan du også se hvordan det skal skrives så geocaching.com forstår det.
Du kan finde forskellige hjemmesider hvor du nemt kan konvertere imellem de forskellige formater.